Foto: www.politi.dk

Påvirket bilist taget med doping

Politiet standsede i aftes en ung bilist, der kørte påvirket rundt med dopingmidler på sig.

Klokken 23.40 blev den 22-årige mand fra Vanløse standset på Kejlstrupvej.

Betjentene testede ham med det mobile narkometer, og det gav udslag for hash i mandens spyt.

Derfor blev han visiteret, og det afslørede 10 tabletter med clomifene.

Clomifene bruges lovligt i fertilitetsbehandling af kvinder. Hos dopede mænd bruges det til at begrænse bivirkningerne ved steroider, særligt for at begrænse udviklingen af bryster.

Den 22-årige blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at være i besiddelse doping.