Foto: Silkeborg Højskole

Højskole-elever synger for velgørenhed

På fredag sørger elever fra Silkeborg Højskole for julestemning på Torvet med sang og godter. Formålet er at samle penge ind til flygtninge i Syrien.

Højskoleeleverne tog i midten af september initiativ til "Silkeborg Højskole Acts", der er en indsamling, der løber frem til den 19. december.

Undervejs har der været blandt andet været afholdt en auktion, og på fredag står den på korsang og salg af gløgg, kaffe og kage.

Alle bidrag til Højskolens julekor og alle indtægter fra salg af godter går ubeskåret til indsamlingen ved Dansk Flygtningehjælp, som du også kan støtte direkte på linket.

Det er elevernes mål at samle 25.000 kroner ind før den 19. december. Foreløbig er de på knap 19.000 kroner.

Højskolens elever tager opstilling ved siden af juletræet foran Silkeborg Kirke fra kl. 13.30 til 16.30 på fredag.