Gadeplansillustration set fra hjørnet af Markedsgade og Bindslevs Plads af det nye kreative læringsmiljø på Bindslevs Plads med nedkørsel til 174 pladser i parkeringskælderen.

P-kælder under Bindslevs påbegyndt

I går gik arbejdet med at bygge endnu en parkeringskælder i Silkeborg i gang.

Det drejer sig om den to-etagers parkeringskælder under Bindslevs Plads, der skal bygges og forventes at stå klar om knapt et år.

Ingeniør Carina Nørlund siger til mja.dk, at man i første omgang skal have ryddet pladsen for buske og have spærret af.

Mens byggeriet står på skal bilister, der har parkeringskort til Bindslevs Plads i stedet parkere i Estrups Gård.

Der bliver også etableret en midlertidig parkeringsmulighed på Drewsensvej overfor Grønnegade.

Parkeringskælderen er første del af Campus Bindslev, der bliver et 1450 kvadratmeter stort læringsmiljø, der samler kreative aktiviteter fra byens skoler, biblioteket og medborgerhuset.