Silkeborg vært for vækst-konference

Silkeborg er i næste uge vært for en vækstkonference for kommuner og regioner fra Norden og Baltikum. I alt deltager repræsentanter fra 25 kommuner og regioner i otte lande.

Der er fokus på nytænkning og gode løsninger, når deltagerne i det nordiske projektsamarbejde ”Business Attraction Management in Nordic Regions and Cities” mødes i Silkeborg.

Målet for deltagerne er at øge væksten i deres respektive område.

Fælles for de 25 er, at de er parate til at gå nye veje, når det handler om at tiltrække virksomheder, talenter og investeringer.

Silkeborg Kommune er blandt de kommuner, der sender repræsentanter til konferencen.

- Samarbejdet betyder, at vi får øjnene op for nogle helt nye vinkler og kan være helt i front på nytænkende initiativer der trækker flere investeringer, virksomheder og talenter til Silkeborg, siger viceborgmester Frank Borch-Olsen (K).

Konferencen finder sted den 9. og 10. december på Radisson Blue Hotel på Papirfabrikken.