Billedet stammer fra det officielle første spadestik den 19. november. Foto: Ulla Myrhøj

Stadion: Gravemaskinerne er i gang

Det er knap fire uger siden, at Lars Larsen og borgmester Steen Vindum tog første spadestik til det ny stadion. Nu er gravemaskinerne i gang på Søholt.

Det første arbejde, efter spadestikket blev taget, var at fjerne parkeringspladsen foran SIFs klubhus.

Det arbejde er nu slut, så i den kommende tid vil hullerne i jorden og dyngerne med jord blive mere synlige.

Om cirka halvandet år skal Jysk Park stå færdigt, og de første tre måneder af den anlægsperiode står primært på gravearbejde og kloakering af byggegrunden.

Til foråret vil der for alvorlige ske synlige forandringer på grunden. Det er planen, at betonarbejdet begynder den 1. marts, og omkring 1. maj skal de første elementer rejses.

Tidsplanen for Jysk Park
01.12.2015
Jordarbejde.

01.03.2016:
Betonarbejde.

01.05.2016:
Elementarbejde.

01.09.2016:
Facadearbejde.

15.09.2016:
Tagarbejde.

01.02.2017:
Anlæggelse af banen.

27.06.2017:
JYSK Park forventes klar til brug.