Rødhætte: Silkeborg ønsker sig…

Kære Julemand

Det har været et blandet år for mig. Man graver i mig flere steder og det kan mærkes. Store tykke jern og maskiner borer sig ind i mig på steder, hvor jeg ikke har været rørt i mange år.

Noget af det føles godt. Især når det rammer de rigtige steder. Andet føles grænseoverskridende. Mest fordi folk gerne vil stå og se på at mit indre bliver endevendt og ommøbleret af ubarmhjertigt hårdt jern.

Men jeg siger ikke noget. Heller ikke da de flyttede Drewsen og dermed også mit d-punkt ned i den helt forkerte ende. Man må lide for skønheden og de kloge siger, at jeg bliver endnu smukkere og mere værd, når det hele er overstået.

Men men men, julen er hjerternes fest. Og gavernes. Og her er min ønskeseddel til dig:

* Jeg ønsker, at visse borgere her i byen kan lære at skille tingene ad. Det er helt okay og også forståeligt, at mange føler lige så meget med vores egne borgere i bolignød, som de føler med de flygtninge, der er på vej til mit postnummer. Man kan ikke gradbøje empati. Det afhænger helt og aldeles af den enkelte person.
Og boligmangel er sgu lige synd for alle. Så jeg har ingen problemer med, at folk også gerne vil have, at kommunen hjælper vores egne og at de mener de burde komme først i køen. Alles gut; det generer mig ikke. Hver person – hver sin mening.
Men jeg bliver lidt træt i kroppen, når min avis (SilkeborgNyt) linker til en artikel på Facebook om overvejelser om en pavillonby til flygtninge og hvor der straks kommer en kommentar, som får mig til at sænke kroppen så dybt i et suk, at jernet glider op i halsen på mig og penetrerer min drøbel.

"Åhej. Det er politikernes skyld hvis der sker voldtægt eller andte kriminalitet pga dem. De skal ikke integreres og de skal hurtig mulig hjem"...lød kommentaren.

For helvede altså, kan du ikke gøre noget? Evt. sende lidt realitetsstøv hen til hende - leveret i en Brenderup-trailer – parkeret foran hendes flaskegrønne semi-rustne postkasse, hvor der er videoovervågning på, så hun kan holde øje med, om der kommer nogle slemme indbrudstyve og brændemærker hendes postkasse med et rødt rundt klistermærke som et tegn til de andre tyve om, at hér er noget der er værd at stjæle?

Jeg bliver sgu så skuffet, når folk ikke er kommet længere med deres verdensbillede og når de stoppede med at male på det i midten af 80'erne, da Glistrup én gang for alle dementerede, hvad flygtninge og muslimer var for nogle størrelser.

Gad vide, om det er de samme mennesker, som stadig tror på, at man får firkantede øjne af at sidde for tæt på fjernsynsskærmen og at man får tarmslyng af at sluge sit tyggegummi?

Kan du ikke fortælle damen, at hun hverken behøver at frygte at få flået bomuldstrusserne af på vej til Aldi, at markerne ikke kommer til at flyde med svin, der er stenet til døde med frosne halalslagtede geder og at ingen kommer og futter hendes trevlede vimpel af med 40 liter benzin og 12 tændstikker?

Fandeme da utroligt. Jeg render da heller ikke over til THansen og beder dem om at lade være med at sælge grimme hækspoiler til mænd under 30 år, fordi jeg har set (eller hørt) om en enkelt, der kørte som en vanvittig i sin alt-for-gejlede bil gennem Borgergade – ligesom jeg heller ikke forbyder byens natklubber at sælge alkohol, fordi der er nogle få kunder, der får en hjerneblødning, når promillen overstiger IQ'en.

Skulle vi nu ikke lige lade tvivlen komme dem til gode og lade dem ankomme, inden vi pakker deres kufferter og starter Kadetten og kører dem til Billund?

* Jeg ønsker lidt mere værdsættelse. Jeg ved da godt, at jeg ligner noget Tjernobyl har kastet op. At Torvet ikke er en fryd for øjet, Og derfor satte jeg netop også et pariserhjul op for at pynte lidt på møddingen.
Men det er ikke alle der bryder sig om det. "Hvorfor skal det stå der? Hvorfor vil man sidde deroppe og kigge ned på byggepladsen og ned i et hul?" (Det sårer mig, at I kalder mit underliv et hul. Nuvel ja; der er mange mænd der arbejder der pt, men jeg har stadig følelser) - er der blevet spurgt med sure miner.
Hør nu lige her; bare fordi man ikke er perfekt, kan man jo godt have noget at byde på. Bare se på SIF. De giver dælme ikke op. (Det ville så også være årets joke, nu hvor visse dele af inderkredsen i byrådet har belønnet deres talent med 1 million kroner pr. tabt kamp).
Jeg sværger; jeg har ikke sat pariserhjulet på Torvet for at genere nogen. Det var sådan set udelukkende for at forsøge at skabe lidt hyggestemning.

* Jeg ønsker nye barnevogne til byens forældre. Hvad der er sket med de nuværende er gået min næse forbi. Men nogen har i hvert fald fjumret gevaldigt med designet, for de vejer tydeligvis 650 kg. og har fået monteret firkantede hjul. der sender kaskader af elektricitet gennem personen, der kører barnevognen, hvis de forsøger at trække lidt til side, når der kommer modgående. Det kan ingen jo være tjent med.

Og man kan se det på forældrene, der skubber til vognen. De går med et stift tomt blik i øjnene og man kan næsten høre elevatormusikken, der kører monotont inde i kraniet, mens de fortsætter deres robotagtige gang fremad med hænderne knuget så hårdt om styret, at al blodtilførsel er blokeret fra håndleddet og ud til fingerspidserne - mens de insisterer på forkørselsret.

Tag ikke fejl. Jeg elsker børn. Jo flere, jo bedre. Personligt så jeg gerne, at vi her i byen indførte kommunebetalte bollefridage, så indbyggertallet kan vokse sig endnu smukkere. Men vi kan jo ikke være bekendt at lade nybagte forældre ødelægge sig selv ved at gå og skubbe på de tunge vogne.

* Udvidet parkeringsplads. Mrm, jeg ved ved godt hvad I tænker nu. "Hvad snakker du om, kælling? Der er gang i 2 x p-kældre, as we speak. Hvor meget vil du udblokkes?"
Men jeg taler bare om en lillebitte p-kælder mere. Med plads til sådan ca. 8-10 handicapscootere. Og et par Puch Maxi'er. Intet andet.
For der er sgu ikke optimale parkeringsforhold foran Café Paradis på Christian d. VIII Vej, når der - som på billedet nedenfor - er Happy Hour.

På forhånd tak og rigtig glædelig jul.

Kærlig hilsen Silkeborg

cafeparadis