Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

Tekniske problemer udsatte BSV-kamp

For anden gang i træk måtte BSV i aftes væbne sig med tålmodighed på udebane, fordi tekniske vanskeligheder forsinkede kampen.

Sidste gang var i KIF-Kolding Københavns nyombyggede hjemmearena, hvor sikkerhedsnettet bag det ene mål ikke ville lade sig sænke på plads.

Og i går i Sønderborg blev kampen mellem SønderjyskE og BSV forsinket fordi en måltavle ikke ville det samme som dommerbordet og tidtagerbordet ville.

Forsinkelsen generede dog ikke Bjerringbro-Silkeborg. Måske fordi de havde øvet sig i Kolding, hvor ventetiden også var noget længere.

Kampen endte med at blive en afklapsning til hjemmeholdet – BSV vandt kampen 23-17.

Næste kamp er på lørdag mod Skjern Håndbold hjemme i Jysk Arena.