Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

To BSV’ere valgt til EM-træningslejr

Der skal 16 spillere med til håndboldherrernes EM-slutrunde i Polen, to af dem kan blive BSV'ere.

Nikolaj Øris og Mads Christiansen er i dag blevet inviteret til den dansk EM-træningslejr som to af de 18 spillere, der skal kæmpe om de 16 pladser.

Mens Mads Christiansen kæmper for at komme med til sin femte slutrunde for Danmark, så har Nikolaj Øris fortsat sin slutrunde debut til gode.

De udvalgte spillere mødes to dage før nytår og træner lidt, før de holder meget kort nytårsferie. Den 2. januar fortsætter træningslejren.

Søren Rasmussen og Klaus Thomsen var også med i bruttotruppen, men er ikke gået videre.

Sebastian Skube er til gengæld udvalgt til den slovenske træningslejr, der mødes allerede den 21. december.

EM i Polen spilles den 17. til 31. januar.