Kommunen Foto: Esben Stenfeldt

Hjemmeplejer påkørte bil og tog hjem

En kørende hjemmeplejer lavede i aftes to påkørsler i firmabilen, parkerede og tog hjem, uden at fortælle andre om uheldene.

Klokken 22.45 modtog politiet et opkald, fordi et vidne netop havde set bilist påkøre en parkeret bil og et helleanlæg på Frederiksberggade.

Bilisten kørte fra begge påkørsler uden at standse.

Vidnet havde bemærket, at bilen var en rød bil fra Silkeborg Kommune, så politiet kontaktede Kommunen.

Det viste sig, at det var en kommunal hjemmeplejer, der havde ført bilen. Vedkommende havde parkeret den og var taget hjem, uden at fortælle kollegerne om påkørslen eller skaderne på bilen.

Politiet skal nu undersøge omstændighederne nærmere, før de tager stilling til eventuelle sigtelser.