Cyklist påkørt af bil i rundkørsel

En 56-årig bilist påkørte i går en cyklist i en rundkørsel på Højmarksvej.

Ved syvtiden i går morges kom den 56-årige kørende ud ad Øster Bordingvej og skulle til højre ad Nordre Højmarksvej.

Bilisten overså en 47-årig kvinde, der cyklede i rundkørslen og påkørte hende.

Kvinden væltede på sin cykel, men slap uden alvorlige skader.

En behandler tog sig af den 47-årige kvinde på ulykkesstedet.

Den 56-årige bilist blev sigtet for at overtræde sin vigepligt og får formentlig en betinget frakendelse af kørekortet.