Silkeborg-Voel forlænger med Cohrt

Det var i sig selv lidt af et scoop, da Silkeborg-Voel i foråret kunne præsentere Freja Cohrt som ny spiller i klubben, og allerede nu er det samarbejde så stærkt, at begge parter er blevet enige om en kontraktforlængelse.

Silkeborg-Voel KFUM og Freja Cohrt har valgt at forlænge kontrakten, så hun bliver i klubben frem til 2018.

På det sidste har klubben fortalt, at den også forlænger med Stine Bonde og Sofie Bæk Andersen.

Freja Chort siger til klubbens hjemmeside, at hun har været meget glad for det første halve år i Silkeborg.

- Derfor var det ikke nogen svær beslutning. Jeg har søgt efter noget kontinuitet og et sted hvor jeg kan fortsætte med at udvikle mit spil, og det synes jeg, at jeg har fundet i Silkeborg-Voel, siger hun.