Biluheld Genrefoto

Ældre ægtepar påkørt af varebil

Et ældre ægtepar blev juledag påkørt i deres bil, og i første omgang lød meldingen, at de var fastklemte. Ægteparret kom dog selv fri.

Ulykken skete kort før kl. 13 på Herningvej i Lysbro, hvor ægteparrets bil blev påkørt af en varebil bagfra.

Ægteparret i den ramte bil klagede over smerter efter sammenstødet, så de i første omgang blev håndteret som teknisk fastklemte.

Teknisk fastklemt betyder, at redningspersonalet ikke umiddelbart kan flytte dem af hensyn til eventuelle skader.

Det ældre ægtepar var dog ikke kommet alvorligt til skade og kunne selv komme ud af bilen, uden at taget måtte klippes af.

Bilens 74-årige fører blev dog kørt til skadestuen og behandlet for knubs.