Foto: Silkeborg Kommune

Vand fra Langsøen på Vestre Ringvej

Vestre Ringvej er i øjeblikket oversvømmet ud for Hotel Impala. Vandet kommer fra Silkeborg Langsø.

Der er ikke kommet noget nævneværdigt nedbør siden weekendens 37 mm, men vandstanden stiger fortsat.

Vandstanden i Silkeborg Langsø er i øjeblikket på det højeste niveau de seneste 12 måneder, og ved eksempelvis Hotel Impala er vandet nu oppe på kørebanen.

Silkeborg Kommune har udsendt en advarsel og opfordrer bilister til at være opmærksomme, når mørket falder.

Der er risiko for mere nedbør nytårsaften, mens raketterne sprænger, men vandstanden burde alligevel begynde at falde.