Foto: Musical Silkeborg

Musical Silkeborg holder audition

Den 22. oktober får årets store musical premiere på Jysk Musikteater, An Officer and a Gentleman. Snart er der audition til alle ikke-betalte roller.

An Officer and a Gentleman er en spillefilm fra 1982 med blandt andre Richard Gere på rollelisten. Som musical er den kun tidligere opført i Australien i 2012.

Hovedpersonerne hedder Zack Mayo, Paula Pokrifki og Emil Foley. De tre roller besættes på anden vis, men de øvrige roller er der audition til på lørdag den 23. og søndag den 24. januar.

I alt skal 31 ikke-betalte roller besættes, og det er både vigtige biroller og statister.

Audition foregår på Den Kreative Skole på Bindslevs Plads, og tilmeldingsfristen er onsdag den 13. januar.

Du kan læse mere og tilmelde dig på MusicalSilkeborg.dk.

An Officer and a Gentleman er den 10. musical, der opføres på Jysk Musikteater siden 2007.