Foto: Preben Hansen, Silkeborg Foto

Voel slog Esbjerg som de første

I går spillede Silkeborg-Voel KFUM en hjemmekamp i Boxer Dameligaen mod Team Esbjerg, der vandt med hele otte mål, sidste de to hold mødtes.

I går fik vores piger revanche i en meget tæt kamp, der endte 28-27. Dermed blev Silkeborg-Voel det første hold til at slå Team Esbjerg denne sæson.

Christina Wildbork var flyvende og blev kampens topscorer med 10 mål, og hun sørgede på kritiske tidspunkter for vigtige mål, og i en tæt afslutning, lykkedes det de grønne at stå distancen.

Silkeborg-Voels Freja Chort sagde efter kampen, at det var en fantastisk sejr.

- Det er ret vildt det her, og helt fantastisk at vi vinder over Team Esbjerg. De har et stærkt hold, og på papiret bør vi jo ikke kunne vinde, men vi ville det bare så meget, og vi blev ved med at kæmpe og slås over hele banen, og det afgjorde kampen til vores fordel. Jeg er bare så glad lige nu, og jeg synes virkelig, at vi har lavet et stort resultat, siger Freja Cohrt til silkeborgvoel.dk.