Grundfos

Kapitalfonde til Grundfos: Nævn en pris

Nævn en pris..!

Det er hvad repræsentanter for kapitalfonde har sagt til Bjerringbro-virksomheden Grundfos.

Det skriver Børsen.

Storkapitalen i verden har fokus på virksomheder, der kommer i spil efter klimatopmødet i Paris, hvor der er udsigt til massive grønne investeringer verden over.

I Danmark er det blandt andet virksomheder som Grundfos – men også Danfoss, Velux, Rockwool, og ventilkoncernen AVK, er i særligt fokus.

Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted siger til Børsen, at selskabet under både klimatopmødet i Paris og topmødet i Davos, var omsværmet af store fonde – og holdt, hvad de troede var partnerskabsmøder om forskellige projekter, men som viste sig at være møder, hvor Grundfos fik at vide, at de bare kunne nævne en pris.