Politiuniform Foto: www.politi.dk

Intet kørekort: Bilist løb fra politiet

En 30-årig mand blev i går formiddag sigtet for at have kørt uden kørekort, efter et mislykkedes forsøg på at stikke af.

Manden kom omkring kl. 10.30 kørende på Færgevej i Alderslyst, da en politipatrulje genkendte ham.

Patruljen fulgte efter, men han forsvandt fra deres synsvinkel.

Kort efter fandt patruljen ham dog til fods, og her anholdt og sigtede de ham for at køre uden kørekort. Den 30-årige mand fra Kjellerup erkendte at have ført bilen, som han havde smidt fra sig.

Bilens ejer, en 55-årig mand fra Ans, bliver nu sigtet, fordi han har overladt sin bil til en person uden gyldigt kørekort.

Kvinde anholdt for spritkørsel
Klokken 23.54 i aftes blev en 53-årig kvinde fra Silkeborg standset rutinemæssigt på Nørreskov Bakke.

Kvinden fik taget en blodprøve, da politiet mistænkte hende for at have drukket.

Derudover blev hun sigtet for at køre i bil uden kørekort, fordi hun ikke havde generhvervet sit kørekort efter frakendelse.