Musikteatret offer for hærværk

I tidsrummet mellem midnat og frem til klokken ni søndag morgen fik Jysk Musikteater knust en stor rude i foyeren af en ukendt hærværksmand.

Det er nu tredje gang, at Musikteatret er ramt af hærværk. Både den 18. og 26. december blev der smadret ruder på Papirfabrikken. I første omgang blev de foregående tilfælde dog ikke meldt til politiet.

Politiet er ikke sikker på, det er den samme, der har udøvet hærværk alle tre gange.

Hvis du har set noget, så kontakt politiet på 114.