Politibil Foto: www.politi.dk

Citroëndele stjålet i dagslys

Mandag mellem klokken 8.00 og 16.00 blev tre Citroëner udsat for tyveri. Mere specifikt fik en sølvgrå Citroën Picasso, en grå Citroën Jumpy og en Citroën Berlingo stjålet katalysatoren.

De tre biler stod på Papirfabrikken, Gudenåvej og Falkevej ved Silkeborg Sygehus.

Politiet undrer sig over, at tyveriet er sket i daglys, fordi tyven formentlig har ligget under bilen for at komme ordentlig til med en form for sav.

Tyvene gik efter en specifik del, og derfor kan det tyde på, at tyveriet er foretaget med henblik på at sælge delene videre, enten her i landet eller i udlandet.

Katalysatoren i den ene bil er omkring 12.000 værd og de to andre har en værdi på 5000.