Lægevagt: 144 trykkede på akutknappen

Lægevagten i Region Midtjylland har i to uger testet en akutknap, som har givet borgere mulighed for at køen over, hvis de stod med en alvorlig skade.

144 mennesker har brugt knappen, hvilket svarer til 2,9 procent af de cirka 5000 opkald, der har været i testperioden.

- Jeg forventede, at mellem tre og fem procent ville bruge den, og vi er landet på 2,9 procent, så det er jo tæt på, fortæller leder af projektet, ph.d.-studerende Jonas Fynboe Manniche Eberts.

Han vil i de næste par måneder analysere spørgeskemaer, som både læger og borgere har udfyldt efter brug af akutknappen.

Hvis resultaterne er positive, er det tanken at gennemføre et længere forsøg i Region Midtjylland og Hovedstaden samtidig.