Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

BSV-jubilæum samler børn

Der er disket op med det helt store børneland i morgen, når BSV fejrer sit 10 års jubilæum.

Mens venskabskampene mellem Bjerringbro-Silkeborg, Aalborg og Skjern Håndbold foregår i løbet af hele eftermiddagen, kan børn have det sjovt i legeland, som åbner samtidig med kampene.

I legelandet har børnene mulighed for have det sjovt med mange forskellige aktiviteter. De kan teste deres håndboldfærdigheder, blandt andet hvor hårdt de kan kaste en håndbold, og bagefter sammenligne dem med BSV-spillernes færdigheder.

Børnene kan også lege på de tre hoppeborge, være med i konkurrencer og lave sit eget heppekort til kampene. Sponsorer uddeler gratis popkorn og muffins.

Arrangementet er for sponsorerne, fans og forældre, men især børnene er fokus, da der skulle planlægges.

- Det er passende, at arrangementet er for børn, i Jysk Arena og med håndbold i fokus. Vi vil gerne kendes for, at vi gerne vil børn. Derfor kan alle børn gå hen i vores Mixed Zone og få en autograf og billede sammen med håndboldspillerne, fortæller eventmanager i Bjerringbro-Silkeborg Stig Bendtsen om det specialindrettede område, hvor spillerne vil være i pauserne.

Arrangementet er gratis for børn under 14 år og starter klokken 11 i Jysk Arena.