Foto: Silkeborg IF

Stortalent skifter fra SIF til FCK

Det store ungdomstalent Nicklas Røjkjær smutter fra moderklubben. Han har tegnet en treårig kontrakt med FCK.

17-årig Nicklas Røjkjær var som treårig til sin første træning i SIF, og siden har han været næsten selvskrevet til de bedste hold på sin årgang.

Allerede som 1. års U17-spiller trænede han med U19-holdet, og han har været udtaget til ungdomslandsholdene mange gange.

I sæsonen 2014/2015 tog Nicklas Røjkjær fra første runde pladsen som SIF-topscorer og lå ligeledes meget højt placeret på U17 Ligaens samlede topscorerliste.

Nu skifter det store ungdomstalent så fra SIF til FCK. Han har tegnet en treårig kontrakt, der træder i kraft fra sommer.