Politiuniform Foto: www.politi.dk

Cyklist kørt ned i Borgergade

En 46-årig cyklist blev i går kørt ned i krydset ved Borgergade og Kejlstrupvej, men slap uden alvorlige skader.

Klokken 09.50 kom en 74-årig bilist kørende ud ad Borgergade, da hun i krydset skulle svinge til venstre og fortsætte.

Netop som kvinden foretog sit venstresving, kom den 46-årige cyklist kørende hen over fodgængerfeltet på sin cykel.

Bilisten påkørte og væltede cyklisten, der dog slap uden alvorlige skader.

Uheldet medførte lettere materielle skader.