På udkastet til det nye torv er der indtegnet caféborde foran Det Gamle Rådhus, der skal udlejes til cafédrift. Foto: Esben Stenfeldt

Drewsen er ingen selvfølge på Torvet

Før byggeriet af parkeringskælderen gik i gang, blev statuen af Michael Drewsen flyttet fra Torvet. Det skulle være midlertidigt, men ender måske med at blive permanent.

I går præsenterede Silkeborg Kommune et udkast til det nye torv, der skal bygges oven på parkeringskælderen. Udkastet indeholdt ingen fast placering for Michael Drewsen.

Landskabsarkitekterne bag udkastet har tre muligheder i spil for byens grundlægger, der har stået foran Det Gamle Rådhus i 123 år.

Arkitekterne foreslår, at Michael Drewsen enten bliver stående på Avistorvet, bliver flyttet til Østergadekrydset foran Grejbiksen eller kommer tilbage på Torvet, men ikke foran Det Gamle Rådhus.

Den velkendte statue skulle efter sigende skygge for udsigten til det flotte rådhus, så han skal have en ny placering på Torvet, hvis han alligevel flyttes tilbage.

Morgenværterne på Din Radio 8600 har startet en underskriftindsamling, der skal overbevise beslutningstagerne om, at Michael Drewsen skal tilbage på Torvet.

De røde prikker på tegningen nedenfor viser landskabsarkitektens forslag til mulige placeringer for Drewsen, hvis han skal tilbage på Torvet.

[caption id="attachment_10989" align="alignleft" width="591"]Illustration: Schønherr Illustration: Schønherr[/caption]