Foto: Margrethe Løkkegaard

Forsinkelser sætter julehandlen i fare

Juleindkøbene risikerer at blive forstyrret af byggeriet af parkeringskælderen på Torvet. Det skriver A. Enggaard A/S i deres femte nyhedsbrev.

Byggeriet bliver forsinket med fire uger, fordi der er en klagefrist, der skal overholdes.

Borgere, hvis grunde skal eksproprieres, altså som skal overtages af kommunen for en kompensation, har fået mulighed for at klage. Og klagefristen på fire uger skal overholdes, før A. Enggaard kan gå i gang med placere jordankrene.

Oprindeligt ville julehandlen i år ikke blive forstyrret, men forsinkelsen på de fire uger vil forlænge processen og dermed også juleindkøbene.

Som det ser ud nu, bliver toppen af kældervæggen færdigbehandlet, beskyttelsesrummet skal fjernes og området til ankerarbejdet bliver forberedt, så ankrene kan sættes i jorden den 22. februar.

Efter den nye plan vil jordankrene være på plads i midten af marts.