Biluheld Foto: Genrefoto

Bilist kørte tværs over rundkørsel

En bilist fortsatte i går aftes tværs over rundkørslen for enden af motorvejen i Funder skriver tv2oj.dk.

Det var ved 18.30-tiden, at den mandlige bilist tilsyneladende overså rundkørslen, hvilket gjorde at han, og hans to passagerer fik en noget hård medfart.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi siger til TV2 Østjylland, at der var tale om et solouheld, hvor manden kørte midt gennem rundkørslen.

- Hvorfor ved vi ikke. Efter uheldet er føreren kørt på sygehuset, mens to passagerer slap uskadte, fortæller vagtchefen.

Føreren kom ifølge vagtchefen ikke alvorligt til skade, men blev sendt til observation på sygehuset i Herning.