Foto: Region Midtjylland

Morgentrafik: Motorvej til Aarhus spærret

Motorvejen til Aarhus var her til morgen spærret ved Hårup, kort efter tilkørslen, på grund af et færdselsuheld. Strækningen er fuldt farbar igen.

Uheldet skete omkring kl. 06.24, da en varebil af uvisse årsager pludselig rullede rundt på taget.

Bilens fører blev klemt fast, men da redningsfolkene kom frem, var han ved bevidsthed. Varebilen, der væltede rundt, var fyldt med søm og skruer, der røg ud over vejbanen.

Oprydningsarbejdet foregik det meste af tiden i den højre bane og nødsporet, men af og til blev den venstre bane inddraget.

Oprydningen blev afsluttet omkring klokken 09.25, hvor strækningen igen åbnede for normal trafik.

(Opdateret kl. 09.26)