Foto: Silkeborg Kommune

Model af Torvet præsenteres i aften

Når parkeringskælderen er færdig, skal der bygges et nyt Torv. I aften præsenteres det foreløbige forslag på et borgermøde.

Det nye torv er designet med former og figurer af Asger Jorn og baseret på mange hundrede forslag fra borgere, men der er endnu kun tale om en skitse.

Torvet er indrettet med permanent scene, toiletter og både vand og grønne områder.

En 3D-udgave af Torvet præsenteres i aften på borgermødet, hvor der også bliver fortalt mere om visionerne. Mødet finder sted i Kedelhuset på Papirfabrikken klokken 19 til 21.

Byrådet har afsat 25 millioner kroner til at etablere det nye torv, der skal stå færdig i midten af 2017.