Foto: Genrebillede

Mountainbike-ruter får egen skiltning

Det skal fremover være mere sikkert at cykle på sin mountainbike og gå ture i skovene omkring Silkeborg. I løbet af i år vil skove i Silkeborg Kommune og resten af landet få nye skilte, der skal give et nemmere overblik over ruternes sværhedsgrad.

- Det er næsten lige blevet vedtaget nationalt, at alle skove i Danmark får nye skilte, der beskriver niveauet på ruten. I området omkring Silkeborg starter vi med Nordskoven, og i løbet af det næste halve til hele år vil flere skove få skiltningen, fortæller den midlertidige projektkoordinator Flemming Johannsen.

Skiltningen skal give mountainbikecyklister muligheden for at finde vej rundt på ruten, at vælge ruter tilpasset til deres evner og gøre det mere sikkert for cyklister at tage ruterne, fordi sværhedsgraderne er tydelige.

Du kan læse mere om de nye skilte på DGI’s hjemmeside dgi.dk.