Foto: Preben Hansen, Silkeborg Foto

Voel måtte kæmpe hårdt for sejr

Pigerne fra Silkeborg-Voel KFUM fik kæmpet sig til en sejr i kampen i går aftes mod SønderjyskE.

Udebanekampen blev vundet med 29-27, og dermed er tingene som de skal være: SønderjyskE fortsat uden point i denne sæson, og Silkeborg-Voel KFUM et skridt nærmere en af de seks øverste pladser i Primo Tours Ligaen, der giver adgang til slutspillet om Danmarksmesterskabet.

Lige efter pausen var Silkeborg-Voel KFUM foran med 18-11, men som anden halvleg udviklede sig, var der på et tidspunkt lidt spænding om udfaldet.

Det lykkedes nemlig Sønderjyske at reducere gabet, og midt i halvleget stod der 22-22.

Men heldigvis fik de grønne piger på det tidspunkt sat en stopper for SønderjyskEs momentum, og fik spillet den vigtige sejr hjem.