Skoler afviser skolefællesskaber

To ud af tre skoler afviser skolefællesskaber, hvor flere skoler har fælles ledelse, økonomi og skolebestyrelse.

Det kan børne- og ungeudvalget læse ud af de svar, som man har fået tilbage fra skolernes bestyrelser, efter at man tidligere på året sendte ni konkrete spørgsmål ud til alle skolerne i kommunen.

Det skriver mja.dk.

Svaret er det samme selvom skolerne selv ville få lov til at vælge hvilken eller hvilke andre skoler, man vil i fællesskab med.

Frygten er, at skolefællesskaber vil koste lokal indflydelse.

Skolebestyrelsen på Bryrup Skole siger for eksempel ifølge mja.dk, at man der ser skolefællesskaber som endnu et eksempel på, hvordan den demokratiske indflydelse rykker længere væk.

Svarene fra skolebestyrelserne viser til gengæld, at skolerne åbne for tættere samarbejde med andre skoler.