BSV møder Løgstør fra 3. divsion i aften

I bestræbelserne på at nå finalen i Landspokalturneringen Santander Cup, skal BSV i aften spille ude mod 3. divisionsklubben Løgstør.

Kampen skulle være til at overkomme for vores Boxer Herreligastjerner, der jo med en tredjeplads i den fornemste liga stadig er helt med i spillet om Danmarksmesterskabet.

I Løgstør venter man ifølge den lokale netavis lokaltindblik, at BSV stiller med stærkeste opstilling, og selvom udfaldet af kampen måske er givet på forhånd, ser man frem til en spændende aften for både spillere og tilskuere.

Derfor har Løgstørklubben da også valgt at gøre ekstra meget ud af kampaftnen med spisning for tilskuerne, oplæg af BSV-træner Peter Bredsdorff Larsen og mulighed for at få billeder og autografer af stjernerne fra Silkeborg.