Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

BSV rykkede nærmere en EHF-kvartfinale

Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg spillede sig lørdag aften et stort skridt tættere på kvartfinalen i EHF Cuppen.

I Jysk Arena vandt BSV en sikker sejr over SKA Minsk fra Hviderusland. Dermed har vores håndboldhelte indtil videre gjort rent bord i gruppespillet.

Kampen endte 32-26, og BSV fører puljen med maksimumpoint efter tre kampe.

Næste kamp i EHF-cuppen er på søndag, hvor Bjerringbro-Silkeborg møder Minsk på udebane. Derefter venter en udekamp mod Saint-Raphael fra Frankrig og en hjemmekamp mod Winterthur fra Schweiz.