Rundkørsel letter udkørsel fra Tietgensvej

Til efteråret bliver det lettere at komme ud fra Tietgensvej og industriområdet ved Priorsvej. Kommunen vil bygge en ny rundkørsel på Højmarksvejen.

Hvert år skal omkring 170.000 køretøjer ud fra Tietgensvej til Nordre Højmarksvej. Mindst halvdelen af dem har en trailer på.

Den tætte trafik på Nordre Højmarksvej har i mange år gjort det svært at komme ud fra Tietgensvej efter et besøg på genbrugspladsen. Samtidig arbejder over 1000 personer på Tietgensvej.

Nu har byrådet afsat 5,2 millioner kroner byggeriet af rundkørslen. Pengene kommer fra Campus Bindslev, der bliver billigere end ventet.

Kobler industrien sammen
Rundkørslen kommer ikke kun til at påvirket Tietgensvej og Nordre Højmarksvej. Rundkørslen får et fjerde led.

Priorsvej bliver også koblet direkte på Højmarksvejen, så de nordlige og sydlige industriområder kommer til at hænge direkte sammen.

Etableringen af en udkørsel fra Priorsvej betyder, at den eksisterende udkørsel fra Bergsøesvej lukkes.

Kommunen forventer, at byggeriet af rundkørslen begynder i denne måned. Den skal stå færdig i efteråret.