Brian Busk (t.v.) er headhuntet til at sætte gang i den nye forening Innovation Silkeborg. Her ses han med erhvervsdirektør Torben Vilsgaard ved en tidligere lejlighed. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Bestyrelse fundet til innovativ forening

For at styrke vækst og innovation i Silkeborg, besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget i slutningen af 2015, at Silkeborg skulle have en forening ved navn InnovationSilkeborg. Nu er foreningen kommet i gang.

- Den midlertidige bestyrelse for InnovationSilkeborg er nu fundet, og jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at sætte et særdeles kompetent og handlekraftigt hold. Nu er det bestyrelsen, der skal realisere initiativet, lyder det fra udviklingschef Gregers Pilgaard i Silkeborg Kommune.

Den midlertidige bestyrelse består i alt af 7 personer. Den tidligere direktør for Silkeborg Data, Brian Busk, har påtaget sig tjansen som midlertidig arbejdende bestyrelsesformand og midlertidig fungerende chef for InnovationSilkeborg.

- Jeg startede i mandags og er i fuld gang med at se på forretningsmodellen. Det er en utrolig spændende opgave og fantastisk at være med til at søsætte initiativet. Jeg er sikker på, at InnovationSilkeborg kommer til at gøre en positiv forskel, siger Brian Busk.

Den egentlige stiftelse af foreningen InnovationSilkeborg forventes at ske i september.

Udover Brian Busk består den midlertidige bestyrelse af Kim Bisgaard, direktør og co-founder for Culture and Business, Innovation Lab, Lene Hjorth, afdelingsdirektør, koncern CSR, Jyske Bank, Henrik Christensen, direktør, Brandstifter, Sara Schøler Lass, Managing Partner, Zimplifi, Lone Lyrskov, ordførende direktør, Silkeborg Kommune samt Torben Vilsgaard, direktør, erhvervSilkeborg.

Foreningens formål:
• At gøre det nemmere for private, offentlige og halvoffentlige aktører at udvikle og teste værdiskabende løsninger på tværs
• At skabe viden om, og rum for innovation. Og dermed bidrage til lokal vækst og beskæftigelse
• At markere Silkeborg Kommune som et sted, hvor innovation og særligt samarbejdsdrevet innovation er på dagsordenen