Genrefoto

Mentorer hjælper udsatte til uddannelse

Flere udsatte unge skal gennemføre en uddannelse, og det skal en mentor-ordning hjælpe med til. Foreløbig ser ordningen ud til at have en effekt.

Ordningen med en mentor for udsatte og marginaliserede unge startede i august på Teknisk Skole og Handelsskolen. Nu er der gjort foreløbig status på deres arbejde.

Mentorerne har haft kontakt med 112 elever, og 108 af dem er fortsat på vej mod en uddannelse eller et job. Det er målsætningen at 78 af dem skal gennemføre.

Mentorerne har til opgave at hjælpe eleverne med faglige og personlige problemer, så de kan overskue en uddannelse.

Der er eksempler på mentorer, der har hjulpet eleverne i forbindelse med kontakt med politiet, kriminalforsorgen, misbrugscentret eller en jordemoder, så det er bestemt personlige udfodringer, der sættes ind over for.

De ansatte mentorer siger selv, at de oplever en meget positiv respons for de elever, som de er i kontakt med.