Genrefoto

Tre biler i sammenstød på Søvej

En 48-årig kvinde var i går årsag til et færdselsuheld, da hun overså stillestående trafik.

På Søvej holdt en række biler i østgående retning foran rådhuset, da den 48-årige klokken 14.13 kom kørende i sin bil med lav hastighed.

Hun overså, at bilerne foran hende holdt helt stille og ventede på grønt lys længere fremme, så hun påkørte bilen foran hende.

I den bil sad en 25-årig mand bag rattet, og ham og hans bil blev slynget frem i den foranholdende, en 51-årig kvinde.

Ingen af de tre førere kom til skade ved uheldet, men der skete materiel skade på alle tre biler.