Foto: Ole Mørk, Midtjysk Foto

Begge hold i aften har brug for point

Der bliver med garanti ikke givet noget ved dørene i aftenens håndboldkamp i Jysk Arena mellem Bjerringbro-Silkeborg og Nordsjælland Håndbold.

Begge hold har nemlig stærkt brug for point i hver sin ende af Boxer Herreligaen. BSV på sjettepladsen arbejder med sine to nederlag i træk på igen at komme op i top 4, der giver point med til slutspillet.

Nordsjælland Håndbold ligger næstsidst i tabellen, og kun har et point ned til Skive på sidstepladsen, der rykker direkte ned.

BSV’s cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen siger til klubbens hjemmeside, at målsætningen helt klart er at få point med over i slutspillet.

- Vi ved alle, hvor vigtigt det er, og det vil vi slås for med alt, hvad vi har. Vi er i en travl periode, men vi skal alligevel finde den energi, der gør os i stand til at vinde en vanskelig kamp mod Nordsjælland, siger altså Peter Bredsdorff-Larsen.

Kampen starter i aften klokken 19.00 i Jysk Arena.