Rusty Radiators har spillet til de to seneste udgaver af Noget Bedre. Foto: Rusty Radiators

Noget Bedre-festival søger nu bands

Den gratis musikfestival 'Noget Bedre' vandt for nylig Årets Kulturelle Iværksætterpris. Nu har Festivalen åbnet for bookingen af bands til næste udgave.

Noget Bedre finder i år sted for tredje gang, denne gang i slutningen af juli.

Festivalen tilbyder upcoming kunstnere én times scenetid og dejlige omgivelser i Indelukket. Der plejer at være plads til en blandet samling af musikere.

- Vi vil have bands som kan hjælpe os med Nærvær, samvær og tilstedevær, skriver festivalen om musikprofilen.

Hvis du er musiker og ønsker at optræde, skal du kontakte festivalledelsen på Facebook-siden.

Festivalen er non-profit og gratis for publikum. Hen over tre dage optræder i omegnen af 30 kunstnere med egen musik og kendte cover-numre.

Noget Bedre finder i år sted fra torsdag den 28. juli til lørdag den 30. juli.