Politiet var på værtshus-kontrol i nat

Politiet lavede i nat en kontrol rundt om på byens værtshuse, men det var en rolig omgang.

Betjentene var blandt andet en tur forbi Baren i Nygade kort før klokken 2.

Her blev en 23-årig mand fra Silkeborg nervøs over politiets tilstedeværelse. Det opdagede en betjent, der også så, at manden havde store pupiller.

Den 23-årige blev visiteret, og det viste sig, at han gemte 0,55 gram kokain i underbukserne.

Manden blev sigtet for besiddelse af stofferne, og så fik han et forbud mod at vise sig på Baren igen.

Politiet fandt ikke andet nævneværdigt på deres værtshuskontrol.