Foto: Silkeborg Kommune

For små klasseværelser til skolereformen

Et af formålene med Skolereformen var at skabe bedre læring for folkeskoleeleverne. Det skulle blandt andet ske gennem afbræk i den normale undervisning, hvor eleverne kunne få brændt noget krudt af.

Men i Silkeborg Kommune har man svært ved at tilbyde eleverne det, for klasselokalerne er ikke store nok skriver tv2oj.dk.

Det er blandt andet et problem på Thorning Skole, hvor man er nødt til at flytte alle bordene, hvis eleverne i klasserne skal op at stå. Skal man lave fysisk aktivitet, skal det være på gangene, i gymnastiksalen eller udenfor.

Ifølge tv2oj.dk er det langt fra kun på Thorning Skole, at der er den slags udfordringer. En nyligt offentliggjort rapport giver et billede af, at der pladsmange på mange af kommunens skoler.

Skolechef i Silkeborg Kommune, Huno Kjærsgaard Jensen, siger at Rapporten kan bruges som udgangspunkt for politiske beslutninger i forhold til børnenes læring og trivsel.