Ni postkasser brækket op hos private

I Lindeparken i Alderslyst har en ukendt gerningsmand brækket ni privatejede postkasser op.

Politiet ved ikke, om der har været nogen breve eller værdigenstande i postkasserne. De har ikke modtaget anmeldelser om tyveri af post. Derfor er hændelsen registreret som hærværk.

Anmelderen kunne ikke komme gerningstidspunktet nærmere end mellem torsdag og mandag.

Har du fået brækket din postkasse op eller har du set noget, kan du kontakte politiet på telefon 114.