Afviste udlændinge flytter ind

De første afviste asylansøgere ankommer i dag til det nye udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune, blot et par kilometer fra Silkeborgs Kommunegrænse.

Kærshovedgård har tidligere fungeret som fængsel.

Åbningen af centeret har afstedkommet flere reaktioner i lokalområdet. For eksempel har den lokale Ole Tranberg ifølge dr.dk, investeret tusindvis af kroner i et højt hegn mellem sin grund og det nye udrejsecenter, og han har købt en schæferhund og sat overvågningskameraer op.

Udrejsecentret er for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Det kan både være afviste asylansøgere, udlændinge, der er udvist efter en dom, og folk på tålt ophold.

I starten ankommer kun afviste asylansøgere. Det er ifølge dr.dk. planen, at de kriminelle udlændinge først skal indlogeres om et halvt års tid.