Foto: www.politi.dk

Få henvendelser om narkobagmænd

Midt- og Vestjyllands Politi har fået enkelte henvendelser omkring den narko, der i weekenden kostede en 21-årig kvinde fra Silkeborg livet.

Det skriver mja.dk.

- Vi har fået nogle henvendelser og tip, som vi arbejder videre med, siger Keld Grosen Jensen fra Politiet i Silkeborg, der fortsætter arbejdet med at finde frem til de personer, der har solgt det farlige stof til kvinden.

Den 21-årige blev natten til lørdag kørt til hospitalet fra en adresse på Estrupsgade, men det lykkedes desværre ikke at redde hende. Også kvindens veninde blev kørt på hospitalet, men hun overlevede episoden.

Ifølge mja.dk har politiet foreløbig fået at vide, at stoffet formentlig er købt et sted på Århusbakken.

Den overlevende kvinde har dog svært ved at huske, hvem der solgte stofferne til hende og den nu afdøde veninde.