Flere anmeldelser om indbrud

Politiet har fået flere anmeldelser om indbrud i vores område det sidste døgns tid.

Det er blandt andet gået ud over Yogacenteret på Vestergade, hvor en rude er knust i indgangsdøren. Gerningsmanden har været rundt i hele centeret, og har stjålet for 2-300 kroner i småpenge.

Alt blev gennemrodet i en vandpibecafé på Nygade under et indbrud, der er sket mellem klokken 1 om natten og midt på eftermiddagen i går. Det er endnu ikke klar om der er stjålet noget, oplyser politiet.

Ved et indbrud i en garage på Vestergade i Silkeborg, der er sket i perioden fra den 10. marts til i går klokken 15, er der stjålet forskellige ting. Der mangler blandt andet en Weber grill, fire hjul med sommerdæk, en stige og en græsslåmaskine.

Ved du noget om et eller flere af disse indbrud, så ring til politiet og fortæl om det på 114.