Stjal for over 5000 kroner i Kjellerup

En 31-årig mand blev i går fanget på fersk gerning, mens han begik butikstyveri i Kjellerup.

Politiet blev tilkaldt ved 14-tiden til SuperBrugsen i Kjellerup, da personalet tilbageholdt den 31-årige, som havde forsøgt at stjæle syv flasker vin til i alt 2700 kroner.

Ved at se på videoovervågningen fra de seneste dage, har personalet konstateret at den 31-årige også har stjålet seks styks oksemørbrad fra køleren i fredags. Kødet havde en værdi på 2500 kroner.

Nu er manden, der kommer fra Silkeborg, sigtet for begge forhold.