Trusler: Kvinde idømt betinget fængsel

Det koster en 50-årig kvinde 30 dages betinget fængsel, at hun truede en af kommunens familierådgivere på livet, det skriver mja.dk.

Ifølge netavisen sagde kvinden blandt andet: ”Jeg vil jage dig på livet” – og: ”Jeg klapper dig en”.

Foruden den betingede fængselsstraf, skal kvinden udføre 40 timers samfundstjeneste.

Ved et andet retsmøde er en 27-årig mand fra Silkeborg ifølge mja.dk blevet dømt 30 dages betinget fængsel for over mange måneder at have stjålet flasker og dåser til en værdi af omkring 10.000 kroner fra et udhus ved et diskotek på Nygade.

Og to drenge på 16 og 17 år er blevet dømt for vold begået mod en tredje dreng i Funder Kirkeby.

Ifølge mja.dk slog den 17-årige drengen i med knytnæve, mens den 16-årig skubbede og slog med flad hånd.

Det koster 20 dages betinget fængsel og en plet på straffeattesten.