Foto: Silkeborg Foto 2015

Afgørende kamp for Silkeborg-Voel

I aften spilles sidste runde i grundspillet i Primo Tours Ligaen, og det kan blive sidste kamp i denne sæson for Silkeborg-Voel KFUM.

Silkeborg-Voel skal møde SK Aarhus i Vejlby-Risskov Hallen, og der skal point på kontoen, hvis de grønne skal gøre sig håb om at deltage i slutspillet.

Men selv med en sejr kan det glippe, for Nykøbing Falster har lige nu et enkelt point mere end Voel.

Nykøbing skal spille en svær kamp på udebane mod Team Tvis Holstebro, og skal nok satse på at Silkeborg-Voel ikke får point. Den kamp vises på TV2 Sport.

I tilfælde af, at Nykøbing og Silkeborg-Voel får samme antal point, bliver Nykøbing sorteper da de to holds indbyrdes kampe er gået til fordel for Silkeborg-Voel.

Dagens modstander SK Aarhus har, ud over æren, ikke meget at spille for, for holdet kan ikke undgå at skulle om nedrykning.

Kampen starter klokken 19.00 – men bliver desværre ikke vist på tv.