Foto: www.politi.dk
Stedfar varetægtsfængslet for overgreb
En 51-årig mand fra Silkeborg-egnen er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger for overgreb mod sine to steddøtre.
Manden blev i går anholdt på sin bopæl, hvor overgrebene mod de to piger på henholdsvis 16 og 19 år har fundet sted gennem det seneste år, for den ældste pige i op til tre år. Overgrebene stoppede, da pigerne sammen gik til politiet.
Den 51-årige stedfar er sigtet for anden kønslig omgang med den ene pige og fuldbyrdet samleje med den anden.
Ifølge anklageren skulle manden havde benyttet sig af et bevidsthedspåvirkende stof, hvilket gør sagen mere alvorlig.
- Vi skal nu have foretaget nogle retsmedicinske undersøgelser af pigerne, og så tager vi næste skridt herefter, sig Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.
De to piger er over den seksuelle lavalder på 15 år, men da manden er deres stedfar, er enhver form for kønslig omgang ulovlig, så længe de er under 18 år.
I formiddag blev manden stillet for en dommer for lukkede døre, hvor offentligheden ikke har adgang. Derfor er politiet sparsomme med yderligere oplysninger i sagen.
Manden nægter sig skyldig i anklagerne, men erkender at have befølt begge piger.
Ugens mest læste historier
Det sker
-
Foredrag ved Lise Søelund
Marienlund 21. Feb 2019
kl. 10.15-11.15 -
SUKKER - den største trussel mod vores sundhed?
Lunden 21. Feb 2019
kl. 19 -
Winding High - Ungdomsmusical
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus 21. Feb 2019
kl. 19 -
Foredrag ved fotograf Peter Birk
Alderslyst Kirke 21. Feb 2019
kl. 19-21 -
Sangaften ved Hvinningdal Sangforening
Hvinningdal Kirke 21. Feb 2019
kl. 19.30-21 - Se hele kalenderen