Langsøen bliver lufthavn for vandflyvere

Byrådet har i dag godkendt en landingsbane for vandflyvere på Silkeborg Langsøs midterste bassin. Der kommer faste ruter til København, Rønne og Esbjerg.

Firmaet Woodhill Airlines med base i Virklund havde tidligere fået afslag på en ansøgning om landingsbane på Thorsø, men flere i byrådet syntes så godt om projektet, at de i stedet foreslog Silkeborg Langsø.

De fire vandflyvere skal parkere ved broer på Odden, som også skal fungere som parkeringsplads til de mange rejsende.

Woodhill Airlines oplyser, at kommunen også har godkendt en terminal på 400 kvadratmeter på Odden.

Arbejdet med rydning af de mange træer på Odden går i gang om cirka to uger.